Spar penge på forsikringerne

Claus Hansen 14/12-2015

Jeg er studerende, og det betyder, at jeg får udbetalt lidt over 5.000 kr. om måned. Derfor bruger jeg meget tid på, at kunne spare penge hver måned. En af de ting, som jeg fandt ud af, at jeg kunne spare penge på, var mine forsikringer. Jeg har i dag 2 forskellige forsikringer, nemlig indbo- og ulykkesforsikring

Jeg fandt ud af, at disse to forsikringer var et stor post i mit meget lille budget. Det, at det fylder så meget i budgettet, har fået mange studerende til at vælge forsikringerne fra, for at kunne spare de 200-300 kr. om måneden. Det er dog langt fra en god løsning, da de penge du ville have sparet, hurtigt kan være brugt, hvis der sker en brand eller du får indbrud i din lejlighed. Jeg valgte derfor at undersøge markedet for at se, om jeg ikke kunne finde nogle billigere selskaber, end det jeg havde idag. 

 

 

Startede med at søge lidt på Google for at finde frem til, hvilke forsikringsselskaber der var, og hvilke selskaber der havde specielle tilbud til unge og studerende. Jeg kiggede på de forskellige selskaber og prøvede at lave nogle prisberegninger, ved hjælp af det værktøj, som de fleste forsikringer har på deres hjemmesider. Jeg skrev priserne ned, for at kunne grovsortere i selskaberne. Jeg endte ud med 2-3 forskellige, som havde nogle priser, der var billigere eller omkring samme niveau som min nuværende forsikringsselskab.

Herefter tjekkede jeg om min bank, fagforening og a-kasse havde samarbejde med nogle forsikringsselskaber, hvor jeg kunne opnå nogle rabatter. Det viste dig, at både min bank og fagforening havde et samarbejde med hver deres forsikringsselskab. 

Jeg havde nu 4-5 forskellige forsikringsselskaber, som jeg skrev en mail til om, at jeg ønskede et tilbud og bedte dem ringe mig op. I løbet af de næste par dage ringende alle selskaber op, hvor de stillede mig nogle spørgsmål omkring, hvordan jeg ønskede dækning, forsikringssummer og mange andre spørgsmål. Jeg fik så tilsendt de forskellige tilbud, så jeg havde et overblik over det. Da jeg havde fået dem alle, kunne jeg hurtig se, at to af dem faktisk var en del billigere end det selskab, jeg havde i dag. Jeg undersøgte så nærmer omkring dækning og de forskellige detaljer i tilbuddet. 

 

I dette tilfælde, var den største besparelse på min indboforsikring, hvor jeg kunne spare 30% i forhold til, den jeg havde før. Ulykkesforsikringen var lidt billigere end min tidligere (Her snakker vi 2-3% billigere). 

 

Der er dog ingen der siger, at du skal have alle dine forsikringer et sted. Hvis jeg havde fået de her tilbud, og det viste sig, at jeg kunne få en billig indboforsikring ved det ene selskab, imens jeg kunne få en billig ulykkesforsikring ved det andet selskab, havde jeg kørt forsikringerne fra to forskellige selskaber. Når du har så få forsikringer opnår du yderst sjælend mængderabat, og derfor kan der være mere at spare, ved at have flere forskellige forsikringsselskaber. Jeg vil derfor råde jer til, at tage et kig på jeres forsikring, og se om du har valgt den billigste løsning.

 

//Claus

You need to be logged in to comment
There are no comments yet...
Studiz ApS ©
Customer Care: (+45) 71 99 75 20