Fastelavnsboller til weekenden

Sille Kaalund 19/01-2024

Fastelavnsboller til weekenden

Savler du også over alle de fantastiske, men ret dyre fastelavnsboller, som bagerierne frister med for tiden?

Eller har du måske startet en helt ny hobby med at smage på alle de fastelavnsboller, du kan komme i nærheden af?

Så er denne weekendaktivitet måske noget for dig.

Her får du nemlig en opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller med creme og remonce

 

 

INGREDIENSER:

Dej

  • 300 g smør
  • 500 g hvedemel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 spsk lys rørsukker
  • 2 ½ dl mælk
  • 40 g gær
  • 2 mellemstore æg

 

Fyld

  • 200 g vaniljecreme / (Vaniljecreme i pose + 5 dl sødmælk til blandingen)
  • 100 g god marcipan med mindst 60% mandler
  • 60 g sukker
  • 100 g blødt smør
  • 50 g mørk chokolade

Pynt

  • 100 g mørk chokolade
  • Eller glasur

 

SÅDAN GØR DU: 

Dej

  • Start med at smuldre smørret i melet ved at hakke det med en kniv og derefter nulre det mellem fingrene. Tilsæt kardemomme og sukker. 
  • Lun mælken, indtil den er lillefinger-varm, og rør gæren ud i den. 
  • Bland mælken i dejen sammen med æggene, og ælt det hele sammen til en glat og indbydende dej. 
  • Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 30 minutter.

 

Fyld

  • I en skål blandes marcipan, sukker og smør sammen. Rør remoncen lige præcis så meget, at den hænger sammen – undgå overrøring, da det kan resultere i, at den skiller.
  • Stil skålen med remonce til side.
  • Pisk din vaniljecreme efter kassen/posens anbefaling. 

 

Form

  • Rul dejen ud til et stort rektangel, cirka 45x30 cm, og skær den derefter ud i 12 firkanter. 
  • Placer en skefuld creme på hvert dejstykke, efterfulgt af en skefuld marcipanremonce og til sidst et lille stykke chokolade. 
  • Løft forsigtigt hvert dejstykke op i hånden, fold hjørnerne ind og form det til en bolle. 
  • Anbring bollerne på en bageplade med bagepapir og sørg for, at samlingen er nedad. 
  • Lad dem efterhæve i 20 minutter.

 

Bagning

  • Bag bollerne ved 200º i cirka 15 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte. Lad fastelavnsbollerne køle af i cirka 10 minutter.

 

Pynt

  • Imens de køler, smelt chokoladen i en skål over vandbad.
  • Pynt bollerne med den smeltede chokolade.
  • Nu er det tid til at nyde dem!

 

__________________________

Hvilke studierabatter mangler du? 

Find studierabatter på: Fritid og fornøjelser

Find studierabatter på: Indretning og dagligvare

Find studierabatter på: Rejser og transport

Find studierabatter på: Mode

Find studierabatter på: Cafeer og restauranter

Og: ALLE de andre

You need to be logged in to comment
There are no comments yet...
Studiz ApS ©
Customer Care: (+45) 71 99 75 20