Man hører tit om, at en af sine venner har brugt sin telefon i udlandet og har efterfølgende modtaget en stor mobilregning. Det kan altså blive en meget dyr fornøjelse, og det er langt fra urealistisk at ende med en telefonregning på lige over 300.000 kroner, hvis du ikke har tjekket op på dit abonnement og forbrug. Det er specielt, når du rejser udenfor Europa, at det kan blive meget dyrt. Roaming i Europa koster som regel lige under en halv krone per MB – til sammenligning koster roaming i USA mellem 1,99 og 110 kr. per MB.
Jeg har udregnet, hvor meget det vil koste en studerende med et lavt forbrug og en studerende med et højt forbrug at være afsted i henholdsvis en og to uger, både i Europa, men også i USA. Nedenunder er det opstillet, hvad et lavt og højt forbrug er.
Som det fremgår i tabellen nedenfor, vil det i gennemsnit koste 124,5 kroner, at bruge sin mobil på lavt forbrug i 2 uger indenfor Europas grænser. Er det lave forbrug ikke nok til at følge med på de sociale medier og holde dig opdateret på den kommende fredagscafe, vil et højt forbrug koste omkring 1.500 kroner på 2 uger i gennemsnit.
Hvis du til gengæld rejser over Atlanten til USA, bliver priserne noget højere. Dette er selvfølgelig vel at mærke, hvis du ikke har et abonnement, hvor det er inkluderet. Har du et lavt forbrug i en uge i USA, vil det i gennemsnit koste dig 6.750 kr. Hvis du derimod har et højt forbrug, koster det dig i gennemsnit 96.298 kroner, hvilket selvfølgelig bliver meget svært at betale som studerende.
Undrer du dig over, at det er så meget billigere at bruge din telefon i Europa, og hvorfor der efterhånden er så mange teleselskaber som tilbyder europæisk telefoni inkluderet i deres abonnementer? Årsagen til dette findes nær Bruxelles, da EU har presset denne ændring i priserne i gennem.
Skal du til udlandet i den nærmeste fremtid, skal du ikke kun have styr på dit mobilabonnement men også din internetsikkerhed, så du ikke får stjålet dine personlige data såsom CRP-nummer, bankoplysninger osv. Du kan inde på netkablet.dk læse 6 tips til, hvordan du sikrer dig internetsikkerhed.
Hvis du er meget i tvivl om hvilke mobilabonnement, du skal vælge, så du kan spare nogle penge og ikke ende med en kæmpe mobilregning, så tag et kig på Samlino.dk og sammenlign priser ud fra dine behov.