3 tips til, hvordan du sparer penge i supermarkedet

Claus Hansen 14/12-2015

Opdagede du ligesom jeg, hvor dyrt mad egentlig var, da du først flyttede hjemmefra? Jeg kom fra min mors kødgryder, og skulle lige pludselig selv betale for maden til aftensmad, madpakke og morgenmad. Jeg er en person, som altid har gået op i økonomi. Har altid lagt et budget og holdt styr på, hvad jeg egentlig bruger mine penge på.

 

Da jeg flyttede hjemmefra sidste efterår, havde jeg afsat godt 1.000 kr. til mad og dagligvarer om måneden. Et år efter, har jeg lært en del tricks omkring at spare penge i supermarkedet, og i dag bruger jeg mellem 600-800 kr. om måneden på mad og dagligvarer.

 

Jeg vil herunder komme med mine 3 bedste råd til, hvordan jeg sparede mellem 200 og 400 kr. om måneden på dagligvarer.

 

 

1. Kig ned, og find de billige varer

 

Dette råd har du helt sikkert læst og hørt om mange gange. Supermarkedet vil gerne tjene penge, så de placerer alle deres mærkevarer i øjenhøjde, som selvfølgelig er en del dyrere end discount mærkerne. På den måde vil kunderne se dem først, og rigtig mange gange vælger folk det, som de ser først.

 

Når man er i supermarkedet og lige vælger at kigge ned, kan man ofte finde den samme vare, som måske endda er produceret på samme fabrik, men som måske er til halv pris. Mange af discount varerne er altså af samme kvalitet, som de dyre mærkevarer, men forskellen er, at mærkevarerne er et brand, og du vil derfor betale en del for bare mærket.

 

 

2. Spar mange penge på sidste salgsdato tilbud og almindelig tilbud

 

Når man handler en del varer på tilbud, kan en fryser være en rigtig god ide. Varerne holder altid en del længere tid, når de er frosne, og du kan derfor købe madvarer på tilbud og fryse det ned.

 

Mad som er tæt på sidste salgsdato er ofte langt billigere end, hvad den vil være normalt. Jeg har selv brugt dette tricks utrolig mange gange, faktisk har jeg handlet alt mit pålæg til min madpakke, når de er nedsat pga. de er ved at overskride sidste salgsdato. Maden bliver ikke for gammel, selvom datoen overskrides, så der er ingen risiko ved det. Jeg plejer selv at fryse det ned, som kan holde til det. Så min fryser er konstant fyldt med sidste salgsdato-tilbud. Prøv at handle på forskellige tidspunkter, og find ud af hvilke dage, hvor de har meget sidste salgsdato mad på tilbud. Min erfaring siger mig, at det er de dage butikkerne får varer og hen af ved kl 16-18, at der er mange af disse tilbud.

 

Det er dog ikke kun sidste salgsdato tilbud, som der er penge at hente på. Har du en fryser, kan du spare mange penge på, at købe produkter på tilbud, som du ved du ofte bruger, og som kan fryses ned. Du skal dog holde øje med, hvor meget du sparer. Nogle gange er det kun få kroner, imens på andre tidspunkter kan du spare op til 10-20 kr. Det gælder om, at sætte besparelsen op med, hvad det vil koste at fryse det ned.

 

 

3. Køb den rette mængde

 

Når du er ude og handle, så tænk lidt frem i tiden. Når du køber nogle produkter, hvor du ikke kan nå, at bruge det hele, så overvej, om det kan betale sig, at købe en mindre pakke (som ofte er lidt dyrere per kg/l) eller, om du kan bruge produkterne en af de nærmeste dage eller om det evt. kan frysen ned.

 

Et eksempel er, at du køber ½ liter creme fraiche. Du kan ikke nå, at bruge det hele inden den bliver for gammel. Den halve liter koster 10 kr. Du kan så overveje, at købe ¼ liter til 7 kr. i stedet, hvor du så når, at bruge det hele. Det kan godt være, at den lille er en del dyrere end den anden i literpris, men du bruger kun 7 kr. da du ikke smider noget væk. Havde du købt en ½ liter, smider du resten væk og har brugt 10 kr. Altså du har brugt 3 kr. mere, men har fået den samme mængde ud af det. Samtidig formindsker du også madspild.

 

 

 

Det var 3 hurtige råd, som har været med til, at jeg kan spare en del på madvarer hver måned. Et sidste ekstra råd er, at du skal undgå fristelser og impulskøb. Det plejer at være dem der er de dyreste.

 

//Claus

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Der er endnu ingen kommentarer...
Studiz ApS ©
Kundeservice: (+45) 71 99 75 20