Månedens sparetip - En mands skrald, er en andens mands guld

Maria 04/03-2020

I sidse uge delte vi tre sparetips fra Lousie, på vores Instagram. Louise er selv studerende, har to børn og deler ud af hendes hverdag under navnet @thitbandit på Instagram. I dette blogindlæg vil vi tage fat på én af hendes råd, som lyder:

 

”Sælg ud af alt det du ikke bruger. Reglen herhjemme er, at når noget nyt kommer ind, skal noget gammelt ud. Jeg samler løbende sammen når jeg har en bunke af fx tøj, så sælger jeg ud på Instagram eller lejer en stand i en af de mange loppesteder, hvor man kan sælge sine ting, uden selv at stå for salget.”

En mands skrald, er en anden mands guld

Vi er vilde med Louises regel om, at hvis der ryger noget nyt ind, så må noget gammelt ud. Mange af os elsker nemlig at købe nyt tøj, og er villig til at bruge ret mange penge på det. Faktisk køber den gennemsnitlige danske forbruger op til 16 kg tøj hvert år. Derfor må vi altså have en del tøj, som vi nok ikke bruger så tit. Så i stedet for at lade det flyde inde på den bagerste hylde, så sælg det videre. OG det bedste af det hele er, at du tjener penge samtidig og får plads til nyt tøj i gaderoben – en vaskeægte win-win situation.
Det kan godt være lidt uoverskueligt at vide hvor man skal starte. Der er flere valgmuligheder efterhånden, og dem vil vi nu guide dig i gennem  wink

 

 

Loppemarkeder

En rigtig god måde at komme af med sit tøj på, er ved at leje en stand på et loppemarked. Der bliver afholdt fede events i mange af landets byer hver weekend, hvor du kan leje en bod til dit tøj for et par hundrede kroner. De forskellige events plejer at tiltrække flere hundrede mennesker, som alle sammen er på jagt efter nyt tøj. Derfor kan du altså få direkte adgang til de købeglade, for en lille sum penge. Vores erfaring fortæller os, at man skal gøre sin stand overskuelig og nydelig, da det tiltrækker flere kunder.

 

Luksus second-hand og genbrugsbutikker.

Hvis du ikke selv har tid eller overskud til at sælge dine ting, så kan du få andre til at gøre det! Hvilke muligheder du har, afhænger af om du har en masse ting fra brands som H&M, eller om du vil sælge en kjole fra Ganni. Hvis du har tøj, sko og tasker fra designere, så kan du som regel få lov til at sælge det gennem vintagebutikker. Det afhænger dog af hvor pæn stand produktet er i. Derfor kan det også godt være, at de vil tage imod en pæn og lækker jakke fra H&M. Det kan derfor godt være lidt svært at vurdere hvor grænsen går – men prøv dig frem. Når du afleverer tøjet, bliver i enige om en pris, det skal sælges for – og ligeledes hvor meget du og butikken får. Denne mulighed er også bedre for dig, end loppemarkeder, hvis du ikke har særlig meget tøj der skal sælges.
 
Hvis du omvendt gerne vil sælge tøj fra mere billige brands, så anbefaler vi at leje en stand i en almindelig genbrugsbutik. Det fungerer stort set på samme måde, som det andet. Det kræver dog, at du har mere en et stykke tøj, da du ofte betaler for en hel reol eller en hylde.

 

 

Apps:

Du kan også sælge dit tøj hjemme fra stuen. Det eneste du har brug for, er en smartphone, og så er du klar! Der findes flere forskellige apps som du nemt kan hente, uden at betale en krone. Vi anbefaler: Trendsales, Zadaa og Reeshopper. Det eneste du så skal gøre, er at tage et billede at dit tøj, uploade det og sætte en pris. Derefter kan andre brugere byde på dit tøj, og når i er blevet enige om en pris, så kan du enten mødes med dem eller sende det med posten. Reeshopper er særligt til mødre, og her kan du sælge babytøj, tøj til moren og ting til hjemmet. Trendsales og Zadaa er primært til tøj, men til begge køn. Det gode ved de her apps er, at de ofte forsikre dine handler, så både sælger og køber har en form for sikkerhed. Husk derfor at læse reglerne inden du sælger. Og så kan du bruge dem uanset om du sælger et stykke tøj eller en hel sæk. Vi råder dig til at tage pæne billeder med godt lys, og eventuelt tag billeder med tøjet på – det sælger.

 

 

 

Instagram og Facebook

Du kan også bruge de sociale medier, til at sælge dine ting. Facebook har tilføjet funktionen Marketplace, hvor du kan sælge alt fra tøj og sko til møbler, computere og alt muligt andet. Det fungerer på samme måde som fornævnte apps: Du tager et billede, opretter en annonce og så kan folk skrive til dig over Messenger. Ligeledes kan du sælge tøj på din Instagram. De har ikke lavet en adskildt funktion, men mange opretter en bruger til deres tøjsalg, hvor de kun poster billeder af tøjet. Du kan eventuelt oprette en profil med en gruppe veninder, så i får mere content. Du kan med stor fordel anvende hashtags som #tøjsalg, så du når ud til flere mennesker.  
 
Kommenter endeligt, hvis du har andre råd end dem der står skrevet, så flere studerende kan nyde godt af hinandens sparetips.
 
- Maria // Studiz.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Der er endnu ingen kommentarer...
Studiz ApS ©
Kundeservice: (+45) 71 99 75 20