Tænk dig om, før du vælger at modtage SU-Lån

Claus Hansen 19/11-2014

Det har lige været den 30 juli, hvilket betyder, at alle der har søgt ind på en videregående uddannelse, har fået svar på, om de er kommet ind eller ej. Det betyder også at den store boligjagt er gået ind, men først og fremmest skal studerende have økonomien til at hænge sammen.

Når man starter på en videregående uddannelse er man ofte berettiget til SU som er 5.839 kr. i måneden før skat (2014 sats). Det er ikke mange penge, hvis man skal betale husleje, forsikring, internet, tv, mad og alle de andre udgifter der kommer, når man bor i en lejlighed eller i et værelse. Vi betaler selv ca. 5300 kr. for en lejlighed i Aarhus, og den skal betales af 2xSU. Når alle udgifter er betalt, er der faktisk ikke særlig mange penge tilbage til sjov og ballade, og det er altså vigtig, at det er med i dit budget.

Det kan derfor være fristende at anvende muligheden for at tage et SU-Lån, men det er vigtig, at du tænker du grundig om inden, du gør det. Du kan med et SU-Lån få godt 3.000 kr. mere at gøre godt med hver måned, men det er ikke penge, som du får, det er penge, du skal betale tilbage, når du er færdig med dit studie. Jeg anbefaler derfor, at du prøver alle andre udveje før, du starter med at modtage SU-Lån.

Start derfor med at se om der er andre muligheder for at få økonomien til at hænge sammen. Der er jo to muligheder, som enten er at spare eller at tjene mere. Tjek dine udgifter igennem og se om der er noget, hvor du kan spare penge på. Det kunne være mobilabonnementet, har du brugt for alle de timer og den mængde data, du betaler for, eller kan du spare 20-50 kr. på et andet abonnement eller udbyder? Det samme gælder med tv’et. Ser du alle de kanaler, du har, eller kunne en mindre pakke dække dit behov? Det kan godt være at det er små penge, du kan hente ved hver ting, men mange småbeløber løber hurtigt op og bliver et stort beløb. Der er faktisk en del at spare, hvis du tjekker dine udgifter igennem. Der er også en del at spare, hvis du bruger de studierabatter, som du kan få rigtig mange steder. Her er det godt at vi har denne fede side Studiz, hvor de har gjort arbejdet med at finde alle de studierabatter du skal bruge!

Kan du ikke spare nok, så må du se på muligheden for at tjene penge. Det er ikke altid det nemmest. Se om du har muligheden for at få et studiejob. Tager studiet for langt tid, kan du også vælge at bruge ferierne på at arbejde og på den måde få lavet en opsparing. Det er faktisk en rigtig god idé at lave en opsparing inden, du starter på en videregående uddannelse. Så er du i gang med et sabatår så lav for gudsskyld en opsparing, så du kan bruge, når du skal studere. Det sparer dig for rigtig mange penge i længden.

Lad os lige tage en opsummering.

Tag kun SU-Lån, hvis der ikke er andre muligheder, og du har prøvet følgende:

- Tjek dine udgifter og se om der er nogle steder du kan spare

- Se om du kan få et studiejob eller feriejob (Sommerferien er rigtig lang!)

- Få opbygget en opsparing, som du kan bruge som en slags ”Lån”

Husk så samtidig på, at du skal betale SU-Lånet tilbage, og det sker når du skal til at stifte familie og måske købe hus. Det er nok ikke lige der, man ønsker sig en ekstra udgift.

//Claus